torsdag den 23. februar 2012

Mine første RIGTIGE cupcakes :)

Skovbær/youghurt - cupcakes :)

Så fik jeg lavet mine første rigtige cupcakes:

I ovnen :)
Frosting in the making !
De blev da meget fine? :)
´
Mmh!

Opskrift
12 stk (jeg fik 13) :)

Kagedej:
- 2 æg

- 150g sukker
- 1 tsk vaniliesukker
- 1 dl vegetabilsk olie (jeg brugte bare rapsolie)
- 1 dl youghurt naturel
- 175g mel
- 1 tsk bagepulver
- 150g skovbær (dybfrost)

Frosting:
- 60g blødt smør
- 60g flødeost
- 50 g finthakket skovbær (presset igennem en sigte)
- 50g sigtet flormelis

- cupcakes/muffinforme

> Forvarm ovnen til 170grader. Beklæd en muffinform med papirforme (desværre ejer jeg ikke en muffinform, så brugte kun papirforme, hvilket er lidt uheldigt, da nogle flyder ud!). Rør æggene cremet med sukker og vaniliesukke og tilsæt derefter olie og yoghurt. Bland mel og bagepulver og rør det i massen. Fordel dejen ligeligt i formene, tryk nogle frosne bær ned i dejen i hver kage, og bag dem på midterste rille i ca 20min. Afkøles herefter på bagerist.

>Rør i mellemtiden indgredienserne til frostingen grundigt sammen, til der dannes en cremet masse. Hvis frostingen er blevet for blød, rør da yderligere flormelis i. Stil massen i køleskabet til den skal anvendes. Fyld derefter massen i en sprøjtepose med stor stjernetylle og pynt kagerne med den. Til sidst kan man bruge friske bær som pynt (det gjorde jeg ikke, som i kan se :))

De blev rigtig gode - desværre tror jeg ikke jeg fik nok af mine bær presset igennem sigten og ned i frostingen, så de smagte ikke så meget af bær. Opskriften er taget fra bogen ''Små søde Cupcakes og Muffins'' og var oprindeligt kun med hindbær, men da jeg lige havde skovbær blev det sådan. Jeg tror måske de ville være bedre KUN med hindbær, da de smager af lidt mere.

Men alt i alt en succes :) De var jo de første... Glæder mig til at prøve flere forskellige slags, og øve mig så jeg kan blive rigtig god - min søn skulle jo gerne engang synes at jeg laver den bedste mad i verden - og de bedste cupcakes ! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar