Idag er det præcis 2 år siden min far fik en blodprop i hjertet, og præcis 1 år siden jeg fik at vide, at min søn skulle fødes med læbe-ganespalte...
Husker tydeligt den dag min far blev indlagt. Havde været i skole, og da jeg fik fri, havde jeg måske 10 ubesvarede opkald fra min søster og min mor. Jeg fik fat på dem og fik at vide at min far var blevet indlagt pga. blodprop i hjertet, at han var blevet opereret, og at han var vågnet igen. Han havde haft flere hjertestop undervejs, men klarede den til sidst. Da jeg kom op på Aalborg Sygehus Syd og mødte min søster i elevatoren var det første hun sagde: "Er du godt klar over hvor tæt vi var på at miste vores far idag"? Og nej - det var jeg faktisk ikke klar over, men det blev jeg der! Jeg græd, og var meget nervøs for at gå ind på fars stue og se hvordan han så ud - jeg ved ikke hvilket syn jeg regnede med mødte mig, men frygtede vel at se en meget syg mand. Og det så jeg også. Og en meget rystet, chokeret og træt mand. Vi sad der nogle timer og snakkede om tingene, jeg tog med min søster hjem og overnattede der. Husker tydeligt hvor meget jeg frygtede at han ikke skulle klare natten.
Sådan gik det heldigvis ikke, og hvor er jeg lykkelig for at jeg stadig har min far hos mig. Her til aften har vi delt en flaske rødvin og spist nogle røde bøffer - bare en af mange glade og hyggelige stunder, jeg slet ikke kan forestille mig at være foruden. Jeg elsker dig far <3
-----
Da jeg for et år siden tog på Hvidovre Hospital for at få lavet en 20 ugers scanning/misdannelsesscanning - ja, der var jeg overhovedet ikke nervøs. I mit hovede skulle jeg jo bare op for at høre kønnet. Vi kom derop, var glade og spændte - og scanningen gik rigtig godt! Vi fik at vide at vores barn havde et flot hoved, flot hjerte, 10 fingre, 10 tæer - alting var tiptop! Vi vendtede os en fint og frisk barn - og det skulle blive en dreng. Vi var glade og stolte, og tankerne sværmede om vores lille dreng. Sygeplejersken scannede lidt videre, og blev ved med at tale om et billede, hun var nødt til at få frem i profil. Jeg troede hun mente et billede hun ville printe til os, og da vi egentlig bare gerne ville ud og fortælle resten af verden at vi skulle have en dreng, blev jeg til sidst ret irriteret over hvor meget hun gik op i det billede. Til sidst blev vi ført ind i en anden stue, for derinde virkede scanneret bedre. "Come on" tænkte jeg - kan det ikke være ligemeget med det billede så? Jeg lagde mig op på briksen igen, fik scanneren på maven, og så var det sygeplejersken sagde: "Ja, jeg kan ligeså godt sige det med det samme - vi er ret sikre på at i skal have et barn med læbe-ganespalte". Mit hjerte gik i stå.. Lige der. Jeg er ikke sikker på hvad jeg følte og hvad jeg tænkte. Jeg vidste slet ikke hvad det havde af betydning, og hvad jeg kunne forvente.
Det er jeg blevet meget klogere på siden - heldigvis betød det bare at jeg skulle føde verdens mest fantastiske lille søn - smukkere end nogen anden jeg har set. Han fik lidt flere 'opstartsproblemer' end de fleste - men hvor har han klaret det helt fantastisk. Ligemeget hvilken udfordring han bliver sat overfor, klarer han det til et 12 tal. Magne, du er min lille superstjerne, min lille skat - jeg er så stolt af dig, - og jeg elsker dig højere end nogen anden!
Det blev lige et meget personligt indlæg - men det er disse to begivenheder mine tanker har kredset om idag. 16/2 er en ulykkesdato for mig - tydeligvis! - så har virkelig været nervøs idag.
Til min familie og mine gode venner - jeg elsker jer og håber i ved at jeg altid står bag jer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar