torsdag den 15. marts 2012

Duften af hjemmebag!

Hvor var det skønt at gå hjemme igår - hele dagen duftede der af hjemmebag, da jeg skulle bage boller til min mødregruppe - mums! Og da jeg nåede til aften lavede jeg en portion mere, da der var lidt dej i overskud, så kunne også lige få en helt frisk bolle til aftensmad, og nå at invitere en veninde over og smage - lækkert! :)

Lavede 2 slags: rugboller og havdregrynsboller - begge koldthævede! Elsker koldthævede boller - det er det nemmeste i verden, og elsker, ELSKER at man slet ikke behøver at have fingrene i dejen!
Rugbollerne var 'snydeboller' - Amo rugstykker med solsikkefrø, hørfrø og græskarkerner - nemt, men de smager faktisk lækre!
Havregrynsbollerne er egen opskrift - laver dem altid på 'slum', men vil forsøge at give jer den:

Havregrynsboller, koldthævede:
ca. 10stk
Ingredienser:
- Gær, ca 15g
- Hvedemel, ved ikke mængde, jeg blander bare lidt i af gangen, dejen skal forblive meget klistret
- Havregryn, ca 2dl
- Koldt vand, 5dl
- ½ tsk salt

Fremgangsmåde:
>Gæren røres ud i vandet, herefter kommes salt og havdregryn i, og til sidst blandes melet i lidt af gangen, indtil den ønskede konsistens opnåes :)
>Dejen sættes i køleskabet natten over, den ender med at blive meget 'sej' og trådet.
>Derfor skal man bruge 2 skeer til at placere dejen på bagepladen (husk bagepapir!). Man laver bare små ''klatter'' i passende størrelser..
>Bages ved 180grader i forvarmet ovn, tager ca 12 min, men jeg tester altid ved at klappe dem på bunden - hvis de lyder hule er de 'done'!
>Bollerne får en meget sprød skorpe, bliver dog lidt mindre hård som de køler af :)

^^Og i kan tro de smager goe'! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar